Sommerhus Ferring Hold ferie i et sommerhus i Ferring, og kom helt tæt på de stejle klinter på Jyllands Vestkyst. Ferring er et hyggeligt feriested med trapper lige ned til den brede sandstrand og Vesterhavets brusende bølger. På grund af de høje skrænter er der rigtig gode forhold for paragliding, hangliding og flyvning med drager. Området omkring dit sommerhus i Ferring indbyder til vandreture - enten på stranden, i klitterne eller ved Ferring Sø. Har I lyst til at tage på museum, har Ferring både et geologisk minimuseum og ét for maleren Jens Søndergård, som er kendt for sine billeder af området og især havet. Med et sommerhus i Ferring får I også masser af udflugtsmuligheder. Tag for eksempel en tur til Ringkøbing eller Holstebro, som begge kun ligger en kort køretur derfra. | |